mandag den 23. april 2007

Uge 3 - Messenger og Google Talk

Så har jeg været inde og kigge lidt på Messenger og Google Talk.
Med bl.a. overskueligheden som begrundelse, faldt mit valg på Messenger, og jeg har da også fået benyttet det en smule. Der er godt nok ikke lagt så mange kontaktpersoner ind endnu, men det skal nok komme efterhånden som flere af mine kolleger kommer på.
Til dem der måtte være interesserede i at chatte lidt med mig, så er min MSN adresse: vickie_neimers@hotmail.com

onsdag den 18. april 2007

Lidt ekstra til uge 2

Så er der - tro det eller lad være - også blevet tilføjet en liste over "Mine links" ude i højre spalte på min blog. Man kan vel ikke lade være med at være en smule stolt af sig selv... :)

Uge 2 - RSS-feed

Jeg har søreme langt om længe opdaget glæderne ved at blogge - man går jo hen og bliver helt bidt af det. Layoutet skal der arbejdes en del på endnu, men det kommer jo nok efterhånden som erfaringerne begynder at vælte ind.

Nu er jeg så gået igang med opgaven vedr. RSS-feed, og det er virkelig skønt endelig at få en forståelse for hvad det er folk har snakket så længe, og ligeledes at opdage hvor utrolig smart det egentlig er.

Jeg har indtil videre tilmeldt mig følgende:
  • 23 ting (naturligvis)

  • DR København

  • iBYEN.dk FILM

  • Politiken.dk Seneste nyt

og der skal nok ske en markant udvidelse af listen med tiden.

mandag den 16. april 2007

Uge 1 - oprettelse af blog

Jeg er en af de mange ansatte i Københavns Biblioteker der har tilmeldt sig læringsforløbet 23 ting, og det er i den forbindelse jeg nu forsøger mig med kunsten at oprette min egen blog.

Det har ikke været så svært som jeg havde gået og regnet med, og jeg glæder mig til at se hvilke udfordringer de næste 22 opgaver bringer.